Tilbake  Annies Gjestekro  Matsider  Historie  Kultur  Vindkraft  Adresser/kart  Diverse  Sidekart 
Veikro - mat - overnatting - catering
Historie  Fauna  Kystkultur  Fornminner  Norgeshistorie  Industri  Gamle dager  Om navn  Dampskipene  Fyrhistorie 
Kulisteien  Lover  Om fiskeravgift  Våtmark  Skjoldlus  Havørn  Taretråling 

Om navn på Smøla
Smøla er i norrønt (=gammelnorsk, vestnordisk) skrevet Smyl, som hører sammen med ordet smule. I islandske håndskrifter, i Aslak Bolts jordebok fra ca 1430 skrevet som Smylen(ne). Dette er antakelig dativform. Navneforskere knytter norrønske Smyl til samme ordgruppe som norrønsk smol n. 'splinter, støv' og mole m. 'stump, smule'. Navnet sikter til de mange øyer, holmer og skjær som omgir Smøla. Smøla betyr da noe sånt som "øya med smulene".

Brattvær - gammel skrivemåte er Brjotvær (brjota=bryte)
Edøya - av norrønsk ædr = ærfugl og ey = øy
Frostaheia - av tysk früh = tidlig
Hauggjegla - Haug=Hopen, gag=bakoverbøyd og gagle=kneise
Nerdvika - av guden Njord
Råket - av råk = sti, krøttervei, jfr norrønsk klaufråk
Skalmen - skolm, skalm = kløft, åpning
Smøla = Smyl, (smuler = skjær)
Tyrhaug - (utt. kjyrran, kjørran) = kuhode
Veidholmen - veid kommer fra veièn, veig = fuktighet jfr. Vega

Navnet Møre har eksistert siden norrøn tid. Navnet betyr "havlandet" og er en sammensetning av de gammelnorske ordene "mærr" som betyr land og "marr" som betyr hav. Og det er nettopp et havland (Smøla) vi befinner oss i. Mørekysten er værhard og vakker - med hele Norskehavet dundrende inn mot kysten.

Liste over gårder i Edø Herred, Udt. é2døia.Se GN. 13


Edø Sogn:
Kirken nævnes i Reformatsen. Præstegjeldet blev udskilt fra Aure ved Resol. af 30/6 1749. Efter Resol. af 7/2 1885 blev den gamle Kirke paa Edø nedlagt og ny Kirke bygget paa Ødegaarden paa Smølen.

1. 3. Roksvaag ytre og indre. Udt. våjen -- rå1kksvåjen. -- af Rokxwage AB. 65. Røgzwogh NRJ. II 74. Røkssvaag
OE. 40. Røxuog 1559. 1643. Røegswoeg 1667. Røxvaag, Rochsvaag 1723.
GN. 2, Rokstad, ligger midt imellem ytre og indre Roksvaag. Saa meget sikrere maa det ansees for at være, at 1ste Led i begge Navne er det samme.
Jeg antager for sandsynligt, at den Form, hvori vi har Navnene fra den 1ste Halvdel af 15de Aarh., ikke er den opr., men allerede har undergaaet adskillig Forandring. Jeg formoder helst, at de gamle Former har været *Refsvágr og *Refsstaðir, af Mandsnavnet Refr. Overgang af fs til ks forekommer oftere, saaledes i Roksrud i Frogn, af Rolfsruð, og i Røksland i S. Undal, af Refsland. Denne Overgang kan nok være foregaaet allerede i Slutningen af MA. Jfr. Bd. II S. 296 og III S. 90, hvor det formodes, at Rogstad i Gjerdrum, Vang Hdm, Løiten og Solum er opr.
Rolfsstaðir, skjønt det tildels skrives med k allerede i Slutningen af 14de Aarh. Med Hensyn til Overgangen i Vokallyden kan sammenlignes Rosvold i Leksviken og Vefsen, udt. Råss-, af opr. Refs-. A. Kjær formoder, at 1ste Led kunde være Roreks-, af Mandsnavnet Rorekr, som ellers sjelden kan paavises at være brugt i Stedsnavne. Denne Forklaring kunde passe til de ældre Skriftformer, og Nutidsformen kunde vel ogsaa være opstaaet deraf. Jfr. ogsaa Aure GN. 78.

2. Rokstad. Udt. rå2kksta. -- af Røkstadom AB. 64. Røgstad NRJ. II 74. Røkstad OE. 40. Røgstaa 1559. Roegstad 1643. Røgstad 1667. Rochstad 1723.

4. Bremnes. Udt. brø2mmnésse. -- Brembnæs 1667. Bremsnes 1723.
*Brimnes, hvori 1ste Led er brim n., Brænding. Et paa Vestkysten oftere brugt Navn paa Steder, som er sterkt udsatte for Søgang.

5. Vikan. Udt. ví2kaNN. -- Wichen 1667. Wiigen 1723.

6. Hellesfjord. Udt. hæ2llesjó£en. -- Hellisffiordh NRJ. II 63.
Hellisfiordt 1559. Helisfiordt 1590. Hellisfiord 1643. 1667. 1723.
*Hellisfj&bmaapeno;rðr, hvis 1ste Led vel kan være hellir m., Klippehule, Skjul under en udoverhængende Klippe (Indl. S. 55), ligesom i det oftere forekommende Hellesvik. Ved Sammensætningsledene -fjord og -fjeld falder ofte saaledes som her i Udt. f bort mellem s og j. Det er dog ogsaa muligt, at 1ste Led kan være et af Mandsnavnene Herlaugr, Herleifr eller Herleikr.

7. Nælviken. Udt. næ2£víKa. -- Nerwighen NRJ. II 63. Neruigh 1559. 1590. Neeruig 1643. Nerwiig 1667. Nelvigen, Nellevig 1723.
*Njarðarvík eller *Njarðvík, af Gudenavnet Nj&bmaapeno;rðr, samme Navn som Nærvik i Fjelberg, i Kinn og i Orkedalen.

8. Gjernes. Udt. jæ2rnésse, ogsaa kaldet né1sse. -- Giernes
1643. 1667. Gierdnæs 1723.
Kan være *Geirnes eller *Geiranes, af geirr m., Spyd, eller
geiri m., Kile, trekantet Stykke. Jfr. Gjærnes i Søndeled, se Bd. VIII S. 25.

9. Lerviken. Udt. læ2rviKa. -- Lerwighen NRJ. II 63. Ler-
uigh 1559. 1590. 1643. Lierwig 1667. Leerviigen 1723.
*Leirvík, den lerede Vik, jfr. Valsøfjorden GN. 119.

10. Glasøen. Udt. g£a:2søia. -- Glaßøenn 1559. 1590. 1643.
Glaßøen 1667. Glasøen 1723.
Udentvivl samme Navn som Gladsøen i Flatanger, Gladzøy 1460.
PnSt. S. 90 antages det at være dannet af et Mandsnavn Glaðr, som ikke
findes brugt som saadant, men synes at indeholdes i flere Stedsnavne. Navnet
tilhører en liden Ø ved det sydøstlige Hjørne af Smølen.

11. Otterholmen. Udt. å2tterhå£miNN, Dat. -må.
1ste Led er Dyrenavnet otr.

12. Tyrhaug. Udt. Kø2rrau paa Stedet selv, paa Tusteren Ký:1rau. -- Kyrhofuit, Kirhofuit P. Claussøn Friis's Skrifter S. 344f.
Tørhogh 1590. Thiurhoug 1643. Tyrhoug 1667.
*Kýrh&bmaapeno;fuð, Kohoved. Samme Navn er Kjørhaug i Melø, som ogsaa udtales Kjørau. Der maa have været noget i Stedernes Situation, som har givet Anledning til Sammenligning med en Kos Hoved (Ldsbl. 248). Lignende Navne er Stutshoved i Faaberg, Okshovd i Ø. Slidre og det forsvundne Uxah&bmaapeno;fuð i Bærum. Om Brugen af det usms. h&bmaapeno;fuð om fremspringende, noget svære Fjeldpynter se Indl. S. 58. Ligger paa Edøen.

13. Edøen. Udt. é2døia. -- Ædey VIII 84. IX 28.
Isl. Ann. 252. i Ædoyu, Ædoy DN. II 148, 1329 Ædøyenn DN.
VIII 596, 1529. Edøen NRJ. II 63. [Edøin sogn OE. 41]. Edøen 1590. 1643. Eddøen 1667. Edøen 1723.
Æðøy, af æðr f., Edderfugl. Samme Ønavn findes ogsaa ved Hitteren, i Vikten, i Leka og i Tromsø Amt. Det er en temmelig stor Ø i Sydøst for Smølen.

14. Kuli. Udt. kú2£í. -- Kuloo NRJ. II 63. Kolenn, Kolønn 1559. Kulløe 1590. Kulløen 1643. Kuløen 1667. Kullie 1723.

Mangelen paa sikre ældre Former gjør Forklaringen vanskelig. Kulien findes i Meldalen og i Leksviken, og paa det første Sted udtales det ligesom her med "tykt" l. Denne Udt. gjør det sandsynligt, at det er sms. af kúla f., Bule, Hævelse, og líð f. Det kunde da betegne en Li med rundagtige Forhøininger i Terrainet. Da Kula oftere bruges i Fjeldnavne, er det muligt, at det har været Navn paa en af de to smaa, isolerede Fjeldknauser, mellem hvilke Gaarden ligger, og som paa den flade Ø er meget fremtrædende. Det er vel ogsaa muligt, at Kuli kan være opr. Kúløy, skjønt jeg ikke ellers fra det nordlige af Landet kjender Exempler paa den i det sydlige ofte forekommende Overgang af -øy til -i. Øen kaldes nu, Kuliø.

15. Hestøen. Udt. hæ2sstøia. -- Hestøen, Plads under Edøen, 1667.
Meget hyppigt Ønavn, som vel i Regelen, saaledes ogsaa her, har sin Grund i, at Øen har været brugt som Havnegang for Heste. Jfr. det enstydige Rossø.

16. Ellevsøen. Udt. ø2llesøia, ogsaa hørt ý2LLasøia. -- Eiluffsøen 1667. Ellefsøen 1723.
Sms. med Mandsnavnet Eilífr, i nyere Form Ellev (PnSt. S. 60).

17. Arnøen. Udt. a:2rnøia. -- Arnøen, Plads under Edøen, 1667.
Et hyppigt Ønavn, især i den nordligere Del af Kysten. Kan maaske undertiden være sms. med Mandsnavnet Arni, men er udentvivl oftest dannet af Fuglenavnet &bmaapeno;rn (jfr. PnSt. S. 13).

18. Rosvold. Udt. ró2ssvåLL. -- Roswold NRJ. II 63. Rostuold 1559. Roßuoldt 1590. Røestuold 1643. Rostwold 1667. Røstvold 1723.
Kunde være *Róarsv&bmaapeno;llr, af Mandsnavnet Róarr. Sikkert kan Navnet dog ikke forklares, naar man ikke kjender en middelaldersk Form af det. Gaarden ligger paa en mindre Ø, som nu efter Gaarden kaldes Rosvoldøen.

19. Ødegaarden. Udt. øi2ga£en. -- Leeruig Ødegaard 1643. Ødegaard 1667. 1723.
Ligger ved den inderste Del af den ved GN. 9 indgaaende Lervikvaag. Deraf forklares det Navn, hvormed den er opført i 1643.

19,2. Stranden. Udt. stræ2NNraNN, Dat. -rå.
Udtaleformen maa forklares som en forstenet Flertalsform Strendr, "Strandene", med Tillæg af den nyere bestemte Artikel. Kan sammenstilles med Vikran i Stod, i Brønnø og fl. St.

19,3. Trætviken. Udt. træ2ttvíKa.
1ste Led er þræta f., Trætte, Tvist, se Sundalen GN 3.

19,5. Trætneset. Udt. træ2ttnésse.

19,8. Risdalen. Udt. rí:2sda£en.
1ste Led er rís n., Ris, Krat (Indl. S. 70).

20. Strømmen. Udt. strau1men.
Har Navn af en smal Strøm mellem Smølen og en mindre Ø.

21. Rangnes. Udt. ra2ngnésse. -- Rangnæs 1723.
Paa RK. er nær Gaarden anført et Tjern ved Navn Rangvaagtjern. Deraf kan sluttes, at Rangvaag, som dog ikke er anført paa Karterne, maa være Navn paa en Vaag i Nærheden. Dette maa være dannet af Adj. rang, oldn. (v)rangr, skjev, bugtet, hvoraf Rangesund i Rødø og Vrengen, Sundet mellem Nøtterø og Tjømø, er dannet. Et saadant Navn kunde passe godt paa en Vaag i dette Strøg, hvor Farvandet overalt er saa urent. Rangnes kunde da enten være en elliptisk Sammensætning med dette Navn eller en sideordnet Dannelse med samme Forled.

22. Skjelberg. Udt. sji2LLbærg. -- af Skielberge AB. 66. Skelbergh AB. 65 s. Skelbergh NRJ. II 63. Skilberg OE. 40. Skieldbere 1559. Sckelbergh 1590. Skielberig 1643. Schildberg 1667.Schieldberg 1723. Efter Udt. maa Formen i AB. allerede have undergaaet adskillig Forandring fra den opr. Det er formodentlig opr. *Skjaldberg, hvori 1ste Led er skj&bmaapeno;ldr m., Skjold, som bruges i en Mængde Stedsnavne til at betegne noget rundagtigt. Skjaldberg betegner vel et rundagtigt Berg med hvælvet Overflade. Samme Betydning ligger ialfald meget ofte i de usms. Navne Skjold, Skjolde og Skille. Det er ganske forskjelligt fra Skjalberg, nu Skjeberg, i Smaalenene og Skjalaberg, nu Skjælberg i Sandeherred (Bd. I S. 236. VI S. 262). Med Hensyn til Udt. kan sammenlignes, at fjall, Fjeld, i Nordmøre og fl. St. udtales Fjill.

23. Jøstølen. Udt. jø2sstélaNN, Dat. -lå. -- Jødtstoell, Jødtstøell 1643. Jøstøl 1667. Giøstølen 1723.
Sms. af det flg. Navn og st&bmaapeno;ðull m., Melkeplads, Sæter (Indl. S. 80). Ligger paa selve Smølen.

24. Jøen. Udt. jø1a, Dat. jø1en. -- Joevær AB. 65. Joen AB. 65 s. Jodhan, Jodhen och Jodharøyar DN. V 665, 1484 Jwn NRJ. II 63. Joden OE. 40. Jøenn 1559. Jøennd 1643. Jønd 1667. Giøen 1723.
*Jóð f. Samme Navn har en stor Ø udenfor Namsens Munding i Fosnes, AB. 85 skr. i Jodh. Der synes ogsaa at have været et Elvenavn Jóða, som vel er beslægtet med Ønavnet. Det er en mindre Ø, adskilt fra Smølen ved et Sund.

25. Ringsøen med Draget. Udt. r,i2ngsøia. dra:1je.
Formodentlig *Ringsøy, af Mandsnavnet Ringr (PnSt. S. 204). Draget sigter vel her som alm. til et Sted, hvor Baade drages over et Eid eller gjennem et grundt Sund (Indl. S. 47 under drag).

26. Kraakvær. Udt. krå:2kvære.
Af Fuglenavnet kráka og ver n., Vær, Fiskevær (Indl. S. 85). Jfr. det hyppige Ønavn Kraakø.


Bratvær Sogn:
Har Navn efter det tidligere Kirkested, se GN. 49. Den gamle Kirke var efter Norske Fornl. S. 561 en Stavkirke. Sognet havde efter Reformatsen en residerende Kapellan under Aure. Dette Kapellani (ogsaa kaldet Smølens Kapellani) bestod til 1749. Kirken blev flyttet til Skarpnes paa Smølen efter Resol. af 28/5 1881.

27. Sandvær. Udt. sa2NNvære. -- Sandvær 1723.

28. Joøen. Udt. jó:2øia.
Vel snarere sms. med Jo m., Snyltemaage, end med MandsnavnetJo = Jon.

29. Rotvær. Udt. ró:2tvære. -- Rodvær 1723.
Samme Navn findes i Lødingen. Det er maaske at forklare af Rot n., Uorden, Forstyrrelse, Urenlighed.

30. Solvær. Udt. só2£være. -- Soolvær 1723.
Findes ogsaa i Lurø. Ligesom Solø og Solholmen (se Akerø GN. 33) kan det være sms. med sól f. og betegne det af Solen beskinnede. Jfr. ogsaa Tusteren GN. 31.

31. Lyngvær. Udt. lø2ngvære. -- Løngvær 1723.
Se Sandø GN. 1.

32. Hallarøen. Udt. ha2LLarøia. -- Hallerøen 1723.
Af Hallar, en Udtaleform for det alm. Hellar m., oldn. hellir, Klippehule, Skjul under en udoverhængende Klippe. Jfr. Hallaren i Frøien, Hallarvik i Ankenes og Halleraunet i Velfjorden.

33. Tronnøen. Udt. trå2nnøia. -- Tranøen 1723.
Formodentlig en anden Form af det alm. Tranø, udgaaende fra ældre *Tr&bmaapeno;nuøy, jfr. Traanaas i Kraakstad, af Tr&bmaapeno;nuáss (Bd. II S. 36).

34. Klakkan. Udt. k£a2kkaNN. -- Klachen 1667. 1723.
Af klakkr m., Klat, Klump, i Stedsnavne brugt om en Bergknaus,
en Top. Her bestemt Flt. En lang, smal Vik, som gaar ind forbi Gaarden, heder Klakkavaagen.

35. Ersnes.Udt. é:2rsnésse. -- Egernes 1667. Ersnes 1723.
*Eiriksnes, af Mandsnavnet Eirikr (PnSt. S. 63).

36. Hjellberg. Udt. jæ2LLbærje, Dat. -ja. -- Jeldberig 1667. Jelberg 1723.
*Hjallberg eller mulig *Hjallaberg, af hjallr m. (Indl. S. 55). Da der i denne Egn ikke er Tale om Berg af nævneværdig Høide eller om Terrasser, maa Navnet forstaaes om en Berggrund, hvorpaa man pleiede at have Fiskehjeller.

37. Skillingan. Udt. sjé2llingaNN.
Ligger paa en mindre Ø. Navnet er sandsynlig det samme som Skillingar, nu Skingen, en Gruppe Øer udenfor Flatanger. Samme Stamme ligger vel ogsaa i Skellingarhella, et Skjær i Nidelven. De hører vel til oldn. skjalla, klinge (jfr. Bd. XV S. 345).

38. Odden. Udt. au1DDen, Dat. -Da. -- i Odden AB. 65 s. Odhen NRJ. II 64. Odenn 1559. Aaddenn 1643. 1723.
*Oddr m., Spids, Od, Hjørne, i Stedsnavne brugt om en Odde, Landtunge. Det er en Ø, som vel har faaet Navnet af sin spidse trekantede Form.

39. Steinsønes. Udt. stei2nsøinésse. -- Stensøenes 1667. Stensøenæs 1723.
Har Navn af en udenforliggende Ø, Steinsøen, som igjen maa have faaet sit Navn af en isoleret Fjeldknaus, som ligger paa den.

40. 41. Skomsøen indre og ytre. Udt. skó2mmsøia (i2NNerøia og ý2TTerøia). -- Skomßøen 1643. Inder Schomsøen, Ytter Schombsøen 1667. Indre, Yttre Schomsøe 1723.
Formodentlig *Skúmsøy, af Mandsnavnet Skúmr (PnSt. S. 226).

42. Skarpnes. Udt. ska£tnésse. -- Scharpnes 1667. Scharpnes, Skarpnæs 1723 (da anført som Pladse under det af Kapellanen for Bratvær og Veien brugte Dyrnes).
Findes paa flere Steder, deriblandt ogsaa paa Frøien. 1ste Led er vel Adj. skarpr, i Betydningen stenet, ufrugtbar, gold. Jfr. Navne som Skarpjordet, Skarphaugen og Skarpmoen.

42,3. Skarpnesaukan. Kaldes au2kaNN.
Aukan findes paa flere Steder i Nordmøre og i Fosen. Det er Ordet auki m., Forøgelse, hvilket som Stedsnavn ofte synes at maatte forstaaes i samme Betydning som aukland, d. e. ved Rydning tillagt Land. Der forekommer ogsaa en Hunkjønsform Auka. Her er det Navn paa 2 smaa Øer paa hver sin Side af Skarpnes, som kun ved en Val er skilte fra Land. I Frøien er det Navn paa en liden Halvø, der ved et lavt Eid, som vel engang har været overflydt, er forbundet med en større. Under lignende Forhold findes det ogsaa andensteds. Der kan derfor vist være Spørgsmaal, om ikke Navnet ogsaa kan sigte til den "Forøgelse af Land", som opstaar ved, at et Sund indenfor en Ø opgrundes. Undertiden, som i Flatanger, ser det ud, som om det i Betydning falder sammen med Ønavnet Kalven.

43. Flatøen. Udt. f£a:2tøia.

44. Raaket. Udt. rå1Ke. -- Raachen, Plads under Dyrnes, 1723.
Af rák n., Vei, hvorpaa Kvæg drives, Havnegang.

45. Raakholmen. Udt. rå:2kahå£miNN.
En Holme med Fiskevær udenfor Gaarden Raak.

46. Baatneset. Udt. bå:2tnésse.
Jfr. Borgund GN. 71 og Tingvold GN. 58.

48. Dyrnes. Udt. dý2rnésse. -- Dørness NRJ. II 64. Dyrnis 1559. Diurnes 1643. 1667. Dyrnæs 1723 (Kapellangaard for Dyrnes og Veien).
Vel *Dýranes, af dýr n., Dyr, hvorved her maa tænkes paa Hjort. Findes som Gaardnavn paa flere Steder.

48,6. Røirbugtskaget. Udt. rei2rbókktska:je.
Sidste Led er Skag n. = skagi m., fremstikkende Odde af Land (Indl. S. 74). 1ste Led betyder vel en Bugt, hvori der voxer Rør, Siv, se GN. 65.

49. Bratvær. Udt. bra2ttvære, Dat. -ra. -- Bratwer NRJ. II64. Brattuer 1559. Bradtuehr 1643. En Ø med Fiskevær ud mod Havet. Med Hensyn til Navnet jfr. Brattøen, Frei GN. 7. Her stod tidligere Sognets Kirke.

50. Monsøen. Udt. må2ngsøia.
Af Mandsnavnet Mons. I Udt. er som ofte g indskudt mellem n og s.

51. Lilleneset. Udt. li2hlnésse. -- Nesße 1667. Lille Nesset med Klebusøerne 1723.

Hopen Sogn:
Kirken er bygget efter Reformationen, formodentlig istedenfor den nedlagte Veien Kirke. Ifølge Kraft V 257 blev den indviet 1749 med Navn "Herre Zebaoths Kirke". Sognet har Navn efter Kirkestedet, GN. 55.

52. Veien. Kaldes vei2hå£miNN. -- Veyen NRJ. II 74. Weien 1559. Weidenn 1590. Weyenn 1643.
Veien er egentlig Navn paa en lidt større Ø (Indveien); nær denne ligger Veiholmen, der som Fiskevær er blevet Hovednavnet i Dagligtalen. Veien er antagelig det ogsaa andensteds forekommende Ønavn Veig, af Ordet veig f., som i det oldn. Literatursprog bruges i Betydningen "sterk Drik", men opr. vel har betegnet Vædske, Fugtighed. Se Borgund GN. 15. Her maa Navnet snarest formodes at sigte til Kilder og saaledes at høre til den temmelig talrige Klasse af Ønavne, som hentyder til, at der findes ferskt Vand paa Øerne.

53. Haugen. Udt. hau1jen (hau1en), kaldes ogsaa ho1pshaujen.

54. Kirkeneset. Udt. Ké2rKnésse.

55. Hopen. Udt. hó1pen -- Hoppen, Hopenn 1559. Hobben 1643. Hoppen 1667. 1723.
*Hópr m., en liden Bugt, helst en indelukket (Indl. S. 57). Her danner et Par Øer en trang, indelukket Bugt.

56. Rambergshaugen. Udt. ra2mmbærrshauen.
Om Ramberg se Akerø GN. 51,6.

57. Sætran. Udt. sé2traNN. -- Setter 1667. Sætter 1723.
Hvis Navnet er gammelt, er det opr. *Setrar f., Flt. af setr n., Bosted (Indl. S. 74).

58. Øien. Udt. øi1a. -- Øyen 1667. 1723.
Er en Ø.

59. Holberg. Udt. hå1llbærg. -- Holberg 1667. 1723.
Et ikke andensteds forekommende Navn, som jeg ikke med Sikkerhed kan forklare, hvis den opgivne Udt. er ægte. Holberg i Skogn, som er sms. med hóll m., er nemlig et ganske andet Navn. Det synes ikke at give
nogen tilfredsstillende Mening at antage, at 1ste Led er Adj. hollr, huld, gunstig. Heller ikke synes det rimeligt, at det skulde være en Flertalsform *H&bmaapeno;llberg, af hallr, heldende, skraanende. I begge Tilfælde skulde man desuden vente mouilleret l i Udt. Snarere kunde man tænke paa Adj. háll, glat, slibrig, hvori Vokalen kunde være forkortet paa Grund af Sammensætningen.

60. Steinsøsund. Udt. stei2nsøisýNNe. -- Nesset 1723.

61. Steinsøen. Udt. stei1nsøia (ogsaa hørt sté2nns-). -- Steinsoy AB. 65 s. Steinsøy OE. 40. Stensøy 1559. Steensøen 1643. Stensøen 1667. Steensøe 1723.
Enten af Mandsnavnet Steinn eller af steinn, brugt om en Bergknaus. Jfr. GN. 39 og PnSt. S. 233.

62. Holmen. Udt. hå2£miNN. -- Holmen 1667. 1723.
Af holmi m., se Indl. S. 56. Ligger paa selve Smølen.

63. Bækken. Udt. bæ1KKen. -- Bechen 1667. 1723.

64. Skaget. Udt. ska:1je, Dat. ska:2ja. -- Skage 1667. Schage 1723.
Af Skag n. = skagi m., fremstikkende Odde af Land (Indl. S. 74). Jfr. GN. 48,6.

65. Reiraaen. Udt. rei2råa, Dat. rei2rån. -- Reeraa 1667. Reeraae 1723.
Af O. R. forklaret som en Udtaleform af Røiraaen, af røyrr m., Rør, Siv, maaske efter Oplysning af lokalkjendte Mænd. Ellers kunde man efter Formen ogsaa tænke paa en Sammensætning med Reir n., oldn. reiðr n., Rede (NE. S. 188). Dette vilde dog vel passe mindre godt ved GN. 48,6.


Forsvundne Navne.

Vnastadum i Smylene, Ødegaard, AB. 66. Unastaðir, af Mandsnavnet Uni (PnSt. S. 272).

Hvskøy AB. 66, ogsaa anført som Ødegaard. 1ste Led er mulig beslægtet med Huske i Nesne, hvis Betydning dog ogsaa er usikker (Bd. XVI S. 119). Paa Østlandet forekommer Husken nogle Gange som Pladsnavn, hvilket maaske maa henføres til Husk n., Støi, Lystighed, Leg.

Wichelsøen 1723 (i Bratvær S.). 1ste Led kan formodes at være en nyere Form af det gamle Mandsnavn Vékell. Jfr. Vikelsrud i V. Gausdal, i 1668 skr. Wichelsrud (Bd. IV, 1 S. 200. PnSt. S. 277).

Fiormandsøen 1723 (i Bratvær S.). 1ste Led er vel snarere det i det isl. Lovsprog forekommende fj&bmaapeno;rumaðr m., Strandeier (se NgL. V, 2 S. 196) end det af Aasen fra Trøndelagen anførte Fjøremund n., Fjæretid.

Nedlagte Kirker.

Tilbake til Værkirkene
Odden Kirke paa Øen Odden (se GN. 38), nævnes i Reformatsen og skriver sig udentvivl fra katholsk Tid. Efter Norske Fornl. S. 561 var den en Stavkirke og existerede endnu i 1660. Ifølge Bulls Tillæg til Bings Norges Beskr. blæste den ned i Begyndelsen af det 18de Aarh.

Veien Kirke paa Øen Veien (se GN. 52), nævnes i Reformatsen. Ogsaa den var efter Norske Fornl. anf. St. en Stavkirke og existerede endnu i 1660. Hopen Kirke traadte vel i dens Sted, og den maa saaledes være nedlagt senest 1749.

(kilde: Riksarkivet)

Topp